BOGL er som del af Team Vandkunsten udvalgt til at arbejde videre med planlægningen af Stigsborg Havnefront. Den nye bydel er med sine 55 ha den største byudviklingsopgave i Aalborg i nyere tid.
Vi glæder os særligt til arbejdet med at transformere den gamle Kemiragrund til Danmarks største bypark.
Teamet tæller, foruden BOGL og Tegnestuen Vandkunsten, DEM & Esbensen, Oxford Research og Mette Lis Andersen. Sammen har vi som del af parallelopdraget udarbejdet en udviklingsplan for den Stigsborg Havnefront. Hovedgrebet i planen er etableringen af byparken, som danner ramme for en række langtidsholdbare strategier for bæredygtig byudvikling.